Kan traumer gå i arv? Det spørgsmål stiller mange mennesker, der oplever uforklarlige reaktionsmønstre, angst eller følelsesmæssig smerte uden at kunne pege på en tydelig årsag i deres eget liv. Inden for moderne traumeforståelse taler man om transgenerationelle traumer – traumer, der kan videreføres fra én generation til den næste. I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan det kan ske, hvordan det føles, og hvordan Traumeterapi kan hjælpe med at bryde mønsteret.
Hvad er transgenerationelle traumer?
Transgenerationelle traumer er følelsesmæssige og kropslige reaktioner, der ikke kun stammer fra egne oplevelser, men også kan have rod i tidligere generationers belastninger. Det kan være krig, flugt, overgreb, svigt, fattigdom eller andre dybt overvældende oplevelser, som aldrig blev bearbejdet.
Selvom man ikke har oplevet traumet direkte, kan det vise sig som:
- Vedvarende angst eller uro
- Problemer med nære relationer
- Lavt selvværd eller skam
- Overansvarlighed eller følelsesmæssig afstand
Mange beskriver det som at “bære noget, der ikke helt føles som mit”.
Hvordan kan traumer gå i arv?
1. Psykologisk og relationelt
Forældre, der selv har uforløste traumer, kan – helt ubevidst – videregive dem gennem opdragelse, følelsesmæssig tilgængelighed og måden, de reagerer på stress. Et barn lærer tidligt, hvordan verden “er”, ved at aflæse sine omsorgspersoner.
2. Kropsligt og neurobiologisk
Traumer sætter sig i nervesystemet. Et konstant alarmberedskab kan blive “normaltilstanden” og præge næste generation gennem adfærd, stemning og samspil.
3. Epigenetik (kort fortalt)
Nyere forskning peger på, at ekstrem stress kan påvirke, hvordan gener udtrykkes – uden at ændre selve DNA’et. Det betyder ikke, at skæbnen er forudbestemt, men at sårbarheder kan gives videre.
Tegn på at du kan bære transgenerationelle traumer
Det er ikke altid let at identificere, men typiske tegn kan være:
- Reaktioner, der virker stærkere end situationen tilsiger
- En følelse af at skulle “klare alting selv”
- Gentagende familiemønstre (fx tavshed, konflikter eller brud)
- Svært ved at mærke egne behov eller følelser
Mange søger først hjælp, når de oplever stress, udbrændthed, angst eller relationsproblemer – og opdager senere, at rødderne går længere tilbage.
Hvordan kan traumeterapi hjælpe?
Traumeterapi arbejder nænsomt med både krop, følelser og nervesystem. I stedet for kun at tale om fortiden, fokuserer terapien på at skabe tryghed her og nu, så gamle reaktioner kan slippe deres greb.
I Traumeterapi København møder mange klienter for første gang en forståelse af, at “der ikke er noget galt med mig – min krop har bare lært noget engang, som ikke længere er nødvendigt”.
Eksempler på terapeutisk arbejde:
- Regulering af nervesystemet (fra alarm til ro)
- Arbejde med grænser og kropsfornemmelser
- Forståelse af familiemønstre uden skyld eller skam
- Opbygning af nye, sunde reaktionsmuligheder
Terapi kan dermed være et afgørende skridt i at stoppe traumets videreførelse – ikke kun for dig, men også for kommende generationer.
Hvad kan du selv gøre – allerede nu?
Selvom professionel hjælp ofte er vigtig, kan du starte med små, men virkningsfulde skridt:
- Læg mærke til dine kropsreaktioner i hverdagen
- Skab pauser, hvor dit nervesystem kan falde til ro (åndedræt, natur, langsomme bevægelser)
- Tal åbent – hvis muligt – om familiens historie
- Mind dig selv om, at reaktioner giver mening i en større sammenhæng
Bevidsthed er ofte første skridt mod forandring.
Konklusion: Du kan bryde kæden
Ja – traumer kan gå i arv. Men det betyder ikke, at de skal gøre det for evigt. Med den rette støtte, viden og traumeterapi er det muligt at forstå, forløse og transformere gamle mønstre.
Hvis du genkender dig selv i noget af det, du har læst, kan det være værdifuldt at søge professionel hjælp. I :contentReference[oaicite:0]{index=0} findes der specialiserede tilbud inden for traumeterapi, hvor du kan få tryg og kompetent støtte.
Klar til næste skridt?
Overvej at kontakte en erfaren traumeterapeut og få en indledende samtale. At arbejde med transgenerationelle traumer er ikke kun en gave til dig selv – men også til dem, der kommer efter dig.

